Lær dig selv indstilling af ure på 13 timer

Er du træt af blinkende videomaskiner og mikrobølgeovne? Forvirret over at hver eneste fax fra dit kontor siger, at den blev sendt i år 1907? Er du i tvivl, om du kommer 10, 16 eller 22 minutter for sent på arbejde, når dine lysdioder og flydende krystaller er uenige?

Overtag din tid

Få fat i et eksemplar af "Håndbogen for indstilling af ure", og du behøver aldrig mere at ignorere et blinkende 0:00 igen. I løbet af blot 13 små kapitler, der hver tager ca. en time at læse, lærer du at indstille tiden og datoen på ethvert digitalt apparat, lige fra din clockradio til kopimaskinen på kontoret.

Fuldstændig, omfattende og HURTIG

Bogen omtaler modeller fra enhver større fabrikant, lige fra konvektionsovne til bilstereo. Endvidere vil særlige appendikser om programmering af videomaskiner og fax-apparater gøre dig forud for din tid.

Du behøver aldrig mere at bede din ægtefælle om at indstille mikrobølgeovnen. Hent "Håndbogen for indstilling af ure" i dag.


Tilbage til ysras eller eksemplerne